Databaser er blevet vigtige backend-lagringsv\u00e6rkt\u00f8jer for n\u00e6sten alle t\u00e6nkelige applikationer. Hvis dit program indeholder data, der skal tilg\u00e5s, har du brug for en database til at lagre og hente dem hurtigt.<\/p>\n
Et Database Management System \/ databaseadministrationssystem (DBMS) er software, der er designet til at bruge, hente og definere regler til at validere og manipulere dataene i databaserne. Der findes mange DBMS-typer: relationelle, objektorienterede, hierarkiske og netv\u00e6rksbaserede.<\/p>\n
Valget af et passende DBMS er afg\u00f8rende for, om din applikation bliver vellykket og hurtig. Med mange tilg\u00e6ngelige open source DBMS’er, herunder MySQL<\/a>, MariaDB<\/a>, SQLite<\/a>, PostgreSQL<\/a> og Neo4j<\/a>, kan det v\u00e6re en udfordring at v\u00e6lge den bedst egnede database til dit projekt.<\/p>\n Lad os sammenligne de to mest popul\u00e6re open source-administrationssystemer – MySQL vs. SQLite – og beskrive i detaljer, hvordan de fungerer, deres grundl\u00e6ggende forskelle, fordele og ulemper og endelig, hvilket der er at foretr\u00e6kke til WordPress-hostede webapplikationer.<\/p>\n Mens der er mange propriet\u00e6re DBMS-muligheder, har open-source-databaser<\/a> vist sig at v\u00e6re de mest popul\u00e6re. Deres vigtigste fordele omfatter f\u00f8lgende:<\/p>\n Som tidligere n\u00e6vnt best\u00e5r DBMS’er af fire hovedtyper. De fleste af disse typer behandler data i en hierarkisk model, der er organiseret i en tr\u00e6lignende arkitektur og forbundet via links.<\/p>\n SQLite er et relationelt databaseadministrationssystem (RDBMS) med \u00e5ben kildekode. RDBMS’er<\/a> lagrer data i flere todimensionelle tabeller i stedet for \u00e9n stor tabel. Hver tabel best\u00e5r af r\u00e6kker, der indeholder en unik v\u00e6rdi kaldet en n\u00f8gle, som bruges til at forbinde tabellerne. Det er derfor, at disse DBMS kaldes relationelle systemer.<\/p>\n Der er to typer n\u00f8gler i RDBMS: prim\u00e6rn\u00f8glen og den fremmede n\u00f8gle. Prim\u00e6rn\u00f8glen er den unikke v\u00e6rdi, der identificerer hver enkelt databaseret r\u00e6kke, mens du kan bruge den fremmede n\u00f8gle til at henvise til andre tabeller. Antag f.eks. at du har en database med ansatte i en virksomhed. Der er ingen grund til at tilf\u00f8je afdelingsnavnet til medarbejdertabellen. I stedet kan du tilf\u00f8je en kolonne med en reference – den fremmede n\u00f8gle – til afdelingen i medarbejdertabellen. Denne fremmedn\u00f8gle henviser til en bestemt r\u00e6kke i tabellen “afdeling”.<\/p>\n SQLite er, som navnet antyder, letv\u00e6gt med hensyn til ops\u00e6tning, administration og lagring.<\/p>\n De fleste databaser kr\u00e6ver en serverproces, men SQLite er serverl\u00f8s, hvilket betyder, at programmet kan l\u00e6se og skrive data direkte uden klient-server-arkitektur. Desuden kr\u00e6ver det serverl\u00f8se SQLite ikke installation eller konfiguration, hvilket g\u00f8r det selvst\u00e6ndigt og mindre afh\u00e6ngigt af operativsystemet (OS).<\/p>\n Disse funktioner g\u00f8r SQLite velegnet til Internet of Things (IoT<\/a>), indlejrede applikationer og desktopapplikationer.<\/p>\n Hurtig, p\u00e5lidelig og nem at l\u00e6re, og de fleste applikationer bruger MySQL som deres foretrukne DBMS.<\/p>\n I mods\u00e6tning til SQLite f\u00f8lger MySQL klient-server-arkitekturen og kr\u00e6ver en server for at k\u00f8re. Serveren h\u00e5ndterer kommandoer som f.eks. hentning, manipulation og tilf\u00f8jelse af data ved hj\u00e6lp af et struktureret foresp\u00f8rgselssprog (SQL).<\/p>\n MySQL leveres ogs\u00e5 med en indbygget graphic user interface (GUI) kaldet MySQL Workbench til at f\u00e5 adgang til dataene. Den tilbyder ogs\u00e5 en kommandolinjeinterface (CLI) kaldet mysqladmin<\/strong> til at administrere brugbare data.<\/p>\n Desuden er MySQL platformsuafh\u00e6ngig, hvilket betyder, at den kan k\u00f8re p\u00e5 alle operativsystemer og er kompatibel med forskellige programmeringssprog som Python, Java og C++.<\/p>\n At v\u00e6re det mest popul\u00e6re DBMS har en anden fordel: dets f\u00e6llesskab. Der findes millioner af vejledninger p\u00e5 internettet for at hj\u00e6lpe dig med at l\u00e6re MySQL, og du kan finde svar p\u00e5 n\u00e6sten alle sp\u00f8rgsm\u00e5l og problemer online. Da Oracle vedligeholder MySQL, kan du finde vejledninger, certifikater og support p\u00e5 MySQL-webstedet<\/a>. Du kan ogs\u00e5 l\u00e6se mere om MySQL p\u00e5 vores blog.<\/p>\n Selvom MySQL og SQLite begge er open source RDBMS’er, har de meget forskellige arkitekturer og anvendelsesomr\u00e5der.<\/p>\n MySQL<\/a> f\u00f8lger en flerlags, server-klient arkitektur, der best\u00e5r af en klient, server og lagring. Klientlaget h\u00e5ndterer brugernes foresp\u00f8rgsler og kommandoer ved hj\u00e6lp af GUI eller CLI. Serverlaget behandler logikken i kommandoerne og opretter en ny tr\u00e5d for hver foresp\u00f8rgsel. Endelig er lagringslaget ansvarlig for lagring af datatabellerne.<\/p>\n SQLite er derimod et serverl\u00f8st DBMS, der kompilerer SQL til bytekode, som derefter udf\u00f8res ved hj\u00e6lp af en virtuel maskine. Backend-delen lagrer tabellerne p\u00e5 disken i en B-tree-implementering.<\/p>\n Som de fleste DBMS’er bruger MySQL statiske typer<\/a> til datalagring, hvilket betyder at du skal definere kolonne-datatyper p\u00e5 tidspunktet for oprettelse af tabellen.<\/p>\n Mens de fleste databasemaskiner stadig bruger statiske typer til strengte data, bruger SQLite dynamiske typer til lagring af data – den v\u00e6rdi, der er gemt i en kolonne, bestemmer kolonnens datatype. Hvis du f.eks. opretter en tabel af typen heltal p\u00e5 oprettelsestidspunktet, kan du gemme enhver datatype i denne kolonne, da typen er knyttet til selve v\u00e6rdien og ikke dens container. Desuden har MySQL bagudkompatibilitet for almindelige statiske typer.<\/p>\n I stedet for datatyper bruger SQLite lagringsklasser<\/a> til data. Disse er mere generiske end datatyper og kan tage en af de f\u00f8lgende lagringsklasser: NULL, INTEGER, TEXT, BLOB og REAL.<\/p>\n MySQL’s server-klient-arkitektur er godt designet til skalerbarhed og store databaser. Serverlaget forenkler serverens muligheder uden at opdatere klientsiden.<\/p>\n SQLite er derimod begr\u00e6nset til enkeltbrugeradgang, hvilket g\u00f8r det vanskeligt at skalere. Desuden stiger den n\u00f8dvendige m\u00e6ngde hukommelse, efterh\u00e5nden som databasen bliver st\u00f8rre.<\/p>\n MySQL skal komprimeres til en enkelt fil, f\u00f8r den flyttes, hvilket kan tage lang tid, efterh\u00e5nden som databasen vokser. I mellemtiden gemmer SQLite databasen i en enkelt fil, hvilket g\u00f8r det nemt at kopiere og overf\u00f8re den. Da SQLite k\u00f8rer foresp\u00f8rgsler p\u00e5 en virtuel maskine, er afh\u00e6ngigheden af et operativsystem minimal.<\/p>\n Alle kan redigere og se SQLites enkelte datafil. SQLite har ikke et indbygget autentificeringssystem, s\u00e5 sikkerheden er begr\u00e6nset til de tilladelser, der er indstillet p\u00e5 denne fil.<\/p>\n P\u00e5 den anden side har MySQL mange sikkerhedsfunktioner, som f.eks. underst\u00f8ttelse af brugerstyring med forskellige tilladelsesniveauer og brug af den Secure Shell\u2019\u00a0(SSH)<\/a>.<\/p>\n MySQL kr\u00e6ver mange konfigurationer som f.eks. serverkonfiguration, brugeradministration og backup. P\u00e5 den anden side er SQLite let at installere og kr\u00e6ver ingen konfigurationer for at k\u00f8re den.<\/p>\n WordPress er en popul\u00e6r indholdsstyringsplatform (CMS) skrevet i PHP, som bruger databaser til at gemme alle webstedsoplysninger, s\u00e5som brugerdata, indl\u00e6g, indstillinger og indhold.<\/p>\n Standard DBMS til WordPress er MySQL, hvilket g\u00f8r det til de-facto valg for de fleste WordPress-websteder. Det er velegnet til store projekter, da det nemt kan skaleres og giver st\u00f8rre sikkerhed. SQLite er dog ideel til mindre projekter med f\u00e6rre forbindelser, is\u00e6r hvis du har brug for at springe komplikationerne ved at konfigurere en MySQL-database over.<\/p>\n Selvom du kan f\u00e5 SQLite til at fungere med WordPress ved hj\u00e6lp af workarounds, er det ikke ligetil. WordPress core teamet er begyndt at diskutere at f\u00e5 WordPress til officielt at underst\u00f8tte SQLite<\/a>. Implementeringen af denne funktion kan tage noget tid, men det ville v\u00e6re super nyttigt at have valget af databasetype under WordPress-installationen.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 MariaDB, en stamme af den meget st\u00f8rre MySQL. MariaDB tilbyder bedre ydeevne, mere smidige opdateringer og bedre licensering. Selv om de generelt er ens, er der nogle tilf\u00e6lde, hvor MariaDB er at foretr\u00e6kke. Du kan l\u00e6se mere om MariaDB vs. MySQL her<\/a>.<\/p>\n Databaser er essentielle for de fleste applikationer. Mens databaser har forskellige licenstyper, er open source-databaseadministrationssystemer et glimrende alternativ til andre propriet\u00e6re l\u00f8sninger.<\/p>\n Det er udfordrende at sammenligne SQLite vs MySQL, da begge har praktiske funktioner og unikke brugssituationer. SQLite er let og b\u00e6rbar, hvilket g\u00f8r det bedre til sm\u00e5 applikationer som IoT og websites med lav trafik. P\u00e5 den anden side har MySQL en stor community-base og er bedre til skalerbare applikationer.<\/p>\nFordele ved at bruge open source-databaser<\/h2>\n
\n
Hvad er SQLite?<\/h2>\n
Hvad er MySQL?<\/h2>\n
SQLite vs. MySQL: Fordeling af brugssituationer<\/h2>\n
Arkitektur<\/h3>\n
Datatyper<\/h3>\n
Skalerbarhed<\/h3>\n
Overf\u00f8rbarhed<\/h3>\n
Sikkerhed<\/h3>\n
Nem ops\u00e6tning<\/h3>\n
SQLite vs. MySQL: Fordele og ulemper<\/h2>\n
MySQL fordele:<\/h3>\n
\n
MySQL ulemper:<\/h3>\n
\n
SQLite Fordele:<\/h3>\n
\n
SQLite Ulemper:<\/h3>\n
\n
SQLite vs. MySQL: Hvilken er bedre til WordPress?<\/h2>\n
Oversigt<\/h2>\n