En TLD, kort for Top Level Domains, er det sidste segment af et domænenavn – den del, der kommer efter den endelige prik. Det mest almindelige eksempel er .com, men der er en hel bred verden af forskellige TLD’er, som vi kan grave ind i, i denne artikel.
Vi dækker:
- En dybere forklaring på, hvad en TLD er
- De tre forskellige typer TLD’er
- Nogle forskellige overvejelser, ligesom formålet med TLD’er og deres SEO-effekt
Hvad er et TLD-domæne? (Hurtig referencevejledning):
TLD er det forkortelse, der bruges til domæne på øverste niveau. Det er det sidste segment af et domænenavn efter den endelige prik.
Et godt eksempel på en TDL er: .com
IANA genkender officielt tre typer TLD’er:
- gTLD – Generiske topniveau-domæner
- sTLD – Sponsorerede domæner på topniveau
- ccTLD – Topkode-domæner på landekode
Din TLD spiller en vigtig rolle i Domain Name System (DNS).
Du kan ændre dit WordPress-websteds TDL ved at drage fordel af 301 omdirigering.
Hvad er en TLD? Forklaret mere detaljeret
For at forstå, hvad der gør det til “topniveau”, er det nyttigt at grave ind i den fulde struktur af dit domænenavn.
Hvis du ser på et domænenavn, ser du en række ord, bogstaver eller tal forbundet med prikker. For eksempel er Kinsta-hostingsdashboardet placeret på my.kinsta.com – tre ord adskilt med to prikker.
Hver “dot” repræsenterer et andet segment og hjælper computere (som en webbrowser) med at finde det rigtige indhold. Desuden er hvert segment et andet ”niveau”. Du starter på øverste niveau (deraf TLD) og bevæger dig op i tal. For eksempel, når du går tilbage til URL’en til Kinsta-hosting-betjeningspanelet, får du:
- .com – øverste niveau
- .kinsta – anden niveau
- my – tredje niveau, kaldes også underdomænet i dette tilfælde
I teorien kunne du have endnu flere niveauer end det, selvom du sjældent ser det.
Så når du registrerer dit domænenavn hos en domæneregistrator, vælger du både domænet på andet niveau (f.eks. “Kinsta”) og domænet på et topniveau (f.eks. “.Com”). Derefter kan du fra dit hosting-dashboard tilføje yderligere niveauer (som underdomænet “my” på tredje niveau).
Ud over at hjælpe dig med at mærke dit websted spiller din TLD en vigtig rolle i Domain Name System (DNS).
Der er tre forskellige “typer” af TLD’er
Indtil dette tidspunkt har vi omtalt TLD’er som en enkelt samlet kategori. Imidlertid er der faktisk tre typer TLD’er, som er tildelt af IANA / ICANN.
IANA genkender officielt disse tre typer TLD’er:
- gTLD – Generiske topniveau-domæner
- sTLD – Sponsorerede domæner på topniveau
- ccTLD – Landekode topniveau-domæner
Tidligere var udvælgelsen af TLD’er meget mere begrænset. Men takket være nogle nylige ændringer i politikken er der nu godt over tusinde TLD’er at vælge imellem på tværs af disse tre kernegrupper, hvor langt de fleste passer ind i kategorien gTLD.
1. gTLD – Generiske topniveau-domæner
GTLD-kategorien indeholder alle de mest genkendelige TLD’er. Det vil sige, dette er kategorien med almindelige indstillinger som:
- .com
- .org
- .net
Ud over disse velkendte navne finder du også andre forholdsvis populære generiske indstillinger som:
- .xyz
- .biz
- .info
Selvom disse generiske domæner formodes at være løst bundet til formålet med et websted – for eksempel .org er til organisationer – kan enhver registrere de fleste af disse domænenavne.
Omkring ~2011 åbnede ICANN døren for virksomheder og organisationer til at registrere deres egne gTLD’er, hvilket i vid udstrækning udvidede listen over gTLD’er og forklarer, hvorfor vi nu også har gTLD’er som:
- .oldnavy
- .oracle
- .mitsubishi
Ud over at registrere gTLD’er til virksomhedsnavne, registrerede organisationer også mere “generiske” niche gTLD’er som:
- .mom
- .money
- .motorcycles
- .realestate
- .republican
- .democrat
Og du finder også gTLD’er til specifikke geografiske områder. Disse kaldes undertiden GeoTLD’er, skønt de egentlig bare er en undergruppe af gTLD’er. Eksempler her er:
- .nyc – kun tilgængelig for beboere i New York City
- .paris
- .berlin
- .istanbul
Før denne ændring i ICANN-politikken var der kun 22 tilgængelige gTLD’er. Nu, på det tidspunkt, vi skriver dette indlæg, er der over 1.200 forskellige gTLD’er tilgængelige. Du kan se dem alle på IANAs websted.
2. sTLD – Sponsorerede domæner på topniveau
STLD-gruppen indeholder TLD’er, der er sponsoreret af en bestemt enhed, som kan være en virksomhed, en regering eller andre grupper.
Nogle af de mest almindelige eksempler her er:
- .gov – til brug af den amerikanske regering.
- .edu – til post-sekundære institutioner, der er akkrediteret af det amerikanske undervisningsministerium.
- .mil – til brug af det amerikanske militær.
Dog finder du også mindre sTLD’er som:
- .museum – reserveret til museer.
- .jobs – forbeholdt human resource managers og sponsoreret af Society for Human Resource Management.
- .post – sponsoreret af Universal Postal Union.
- .travel – forbeholdt rejsebureauer og lignende virksomheder.
I modsætning til det enorme antal gTLD’er, er der kun 14 sTLD’er på det tidspunkt, hvor vi skriver denne artikel.
3. ccTLD – Domæner på topniveau på landekode
ccTLD’er er domæner på topniveau, der repræsenterer specifikke lande. En delvis liste over almindelige eksempler er:
- .us – USA
- .uk – United Kingdom
- .eu – European Union
- .de – Germany
- .fr – France
- .cn – China
- .es – Spain
- .ru – Russia
- .ca – Canada
- .nl – Netherlands
- .in – India
- .ch – Switzerland
- .jp – Japan
- .cn – China
- .br – Brazil
- .id – Indonesia
- .vn – Vietnam
I alt er der ~312 forskellige ccTLD’er. Nogle håndhæver begrænsninger for opholdssted for at købe et domæne i dette område, mens andre er offentlige og kan købes af mennesker fra overalt i verden.
Denne sidstnævnte kendsgerning har ført til “off-label” brug for nogle attraktive ccTLD’er. For eksempel er .io TLD især populær blandt tech-virksomheder og startups. På trods af det teknisk-klingende navn er .io faktisk en ccTLD, der er tildelt det britiske territorium i Det Indiske Ocean.
Side note – vi vil ikke anbefale at købe et .io-domænenavn i øjeblikket, fordi der er en chance for, at denne TLD muligvis forsvinder.
Ud over at hjælpe dig med at fortælle menneskelige besøgende, hvilket land dit websted serverer, kan Google bruge ccTLD’er til at hjælpe med at geotarget dit websted.
På grund af dette finder du mange store brands, der bruger ccTLD’er til at lokalisere deres websteder til forskellige markeder. For eksempel:
- Amazon.com
- Amazon.co.uk
- Amazon.de
- Etc.
Vær dog ikke bange, Google er også smart nok til at finde ud af, at dit .io domænenavn ikke kun tjener Det Indiske Ocean! Faktisk, fordi der er nogle ccTLD’er, der ofte bruges af ikke-geografiske grunde, har Google en specifik liste over ccTLD’er, som de behandler som gccTLDs (Generisk landekode Top-niveau domæne).
Ud over .io domænet inkluderer Googles liste over gccTLD’er andre indstillinger som:
- .fm
- .me
- .tv
- .co
Hvad er formålet med at have forskellige TLD’er?
Den generelle idé er, at det at have alle disse forskellige TLD’er kan hjælpe dig med at kommunikere oplysninger om dit websted gennem dit domænenavn.
Lad os se på et eksempel, der er nær og kært for vores hjerter – WordPress.
Der er faktisk to forskellige WordPress-websteder, som har været en kilde til evig forvirring for nye WordPress-brugere. Hver har en anden TLD, som faktisk gør et ret godt stykke arbejde med at indikere, hvad webstedet handler om:
- WordPress.com – dette er stedet for det kommercielle, for-profit-selskab fra Automattic.
- WordPress.org – dette er stedet for open source WordPress-softwaren, der administreres af den ikke-kommercielle WordPress Foundation organisation.
I den virkelige verden passer ting ikke altid så fint.
For eksempel talte vi allerede om, hvordan startups og teknologiselskaber bruger .io domæner, på trods af at .io faktisk var en ccTLD for det britiske territorium i Det Indiske Ocean.
Hvem er ansvarlig for at styre TLD’er?
ICANN – forkortelse af Internet Corporation for tildelte navne og numre – er en non-profit organisation, der er ansvarlig for at styre TLD’erne via IANA – forkortelse for Internet Assigned Numbers Authority.
Det vil sige IANA er en afdeling af ICANN.
Derudover delegerer ICANN / IANA ansvaret for nogle TLD’er til andre organisationer.
Bekymrer Google sig om, hvilken TLD du bruger? Påvirker TLD SEO?
Det korte svar er, at nej, den TLD, du vælger, påvirker ikke SEO. Ifølge Matt Cutts forsøger Google bare at finde det bedste indhold, uanset TLD.
Når det er sagt, kan den TLD, du vælger, have indirekte effekter på SEO. Hvis du f.eks. Vælger en ulige, ukendt TLD, kan besøgende muligvis have problemer med at huske dit websted, hvilket kan føre til færre indgående links. GrowthBadger gennemførte en undersøgelse, hvor man sammenlignede domæner på topniveau og fandt, at .com-domæner er 33% mere mindeværdige.
På samme måde, hvis du bruger en ukendt TLD, er det måske mindre sandsynligt, at besøgende klikker på dit websted i søgeresultaterne på grund af en opfattelse af spam, hvilket kan sænke din CTR-sats.
I en undersøgelse blandt 1.000 mennesker i Storbritannien fandt VARN for eksempel, at 70% af de adspurgte ikke stoler på nyere, mindre kendte TLD’er så meget som populære TLD’er, som .co.uk.
Så medmindre du har en god grund til at vælge en mindre kendt TLD, er du sandsynligvis bedre til at holde dig til en af de populære muligheder. Derfor bruger vi et .com-domæne hos Kinsta.
Kan du ændre dit WordPress-websteds TLD?
Ja, du kan ændre din TLD ved at konfigurere noget, der kaldes en 301 redirect. Dette omdirigerer i det væsentlige al trafik fra din gamle TLD til din nye TLD og fortæller Google og andre gennemsøgere, at ændringen er permanent.
Vi vil dog anbefale at prøve at undgå dette, hvis det overhovedet er muligt, da det sandsynligvis vil have en vis negativ effekt på din SEO og trafik, i det mindste på kort sigt.